Dansk erhvervsliv bliver holdt i uvished

Hver dag over hele verden sejler A.P. Møller-Mærsks flåde millioner af containere fra havn til havn. Og udleder CO2.

Samtidig producerer Bang & Olufsen high end hi-fi, mens Færch Plast støber plastbakker til vores mad. Og udleder CO2.

Fælles for de tre nævnte virksomheder er, at de, som alle danske virksomheder der udleder CO2, bliver holdt i uvished.

– Vores klare råd til politikerne er, at det er vigtigt for erhvervslivet at få et klart og tydeligt signal, siger vismand fra Det Økonomiske Råd, Lars Gårn Hansen.

Han og rådet mener, at virksomhederne skal vide, hvad afgifterne bliver i 2030, så de kan investere derefter

– Man kan allerede nu gennemgøre en CO2-afgift såfremt, der er politisk vilje til det, siger vismanden til Sustain Report.

Læs også: Flere virksomheder sætter seriøse klima-mål

Han tilføjer, at ikke nok med, at der vil være erhvervslivet selv skal kunne lægge deres investeringer rigtigt, så vil de CO2-udledninger, der vil være i 2030, i høj grad være betinget af de investeringer, der bliver foretaget fra nu og frem mod 2030.

– Så derfor er det vigtigt, at erhvervslivet ved, hvad er det for nogle CO2-priser de skal regne ind i deres investeringskalkyler.

Dyrere, hvis man venter
Ifølge Økonomisk Råd er der ingen økonomiske fordele ved at forhale indføringen af en ensartet CO2-afgift. Tværtimod vil det blive dyrere jo længere man trækker den, og regningen vil ende hos erhvervslivet.

– Jo længere tid man venter med at melde klart ud, desto dyrere bliver det. For så udskyder virksomhederne investeringer, og dem de laver risikerer at blive fejlinvesteringer fordi de forudsætter en forkert afgift, som ikke kommer til at passe i 2030, siger Lars Gårn Hansen.

Læs også: Dansk Industri vil hæve danske virksomheders CO2-afgift

Han tilføjer:

– Jo længere tid man venter med at melde en afgift ud, jo dyrere bliver den grønne omstilling.
Han tilføjer, at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om at indføre en høj afgift i morgen, men om at politikerne tilkendegiver en høj afgift i 2030, som man gradvist kan arbejde sig hen imod, med løbende stigninger.

Det handler om, at der skal være sikkerhed om at den kommer i 2030.

Han understreger, at en CO2-afgift er den billigste løsning.

Landbruget kommer prustende bagefter
På ét område er modellerne dog ikke klar til få indført en CO2-afgift fra i morgen. Det drejer sig om landbrugets udledning af metan- og lattergas, der særligt kommer fra henholdsvis drøvtyggeres fordøjelse og gylle, samt fra planterester på markerne og gødning.

Ifølge Økologisk Landsforening udleder landbruget herhjemme omkring 10,6 millioner ton CO2 om året, hvilket svarer til 22,4 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

– På næsten alt, hvad der ikke er metan- og lattergas, er det eneste der mangler, at politikerne om ikke trykker på knappen, så i hvert fald aftaler, at de vil trykke på knappen, siger Lars Gårn Hansen.

Læs også: Dan Jørgensen skeptisk over for CO2-afgift

Han tilføjer, at der for landbruget derfor hurtigst muligt bør laves en konkret model for klimaregnskaber på den enkelte bedrift, så bliver muligt at lave en effektiv klimaregulering af landbruget.

– Ligesom i resten af økonomien foreslår vi også her, at der indføres afgifter, siger Lars Gårn Hansen.

Og tilføjer:

– At vi har tekniske udfordringer i landbruget, skal dog ikke forhindre, at man melder en afgift ud i resten af økonomien.

Markant dyrere med andre løsninger

Vi kan godt nå målet med andre midler end en ensartet CO2-afgift, men det bliver dyrere.

følge Økonomisk Råds beregninger, vil en tilskudsstrategi, hvor man eksempelvis giver tilskud til udvalgte brancher og projekter såsom vindmøller, koste samfundet tre-fire gange så meget som en CO2-afgift.

Lars Gårn Hansen forklarer hvorfor:

– Vi ved ret præcist, hvad det er du ikke kan lide, nemlig CO2-udledningen. Men vi ved meget mindre om, hvad der er de rigtige grønne alternativer. Det kan handle om alt fra ændret forbrug til en ny opfindelse vi endnu ikke har fundet, siger han.

Hvis man i stedet giver tilskud bliver det ikke længere markedet, men politikere og embedsmænd, der bestemmer, hvilke grønne teknologier, der skal bruges.

Læs også: DI: Fødevarebranchen står over for massiv transformation

– Man risikerer at give for store tilskud til teknologier, der viser sig ikke at være gode til at reducere CO2 og for små tilskud til andre, der viser sig at være gode. Man kan have stor tillid til det politiske system. Men der er også en tendens til, at de store erhvervsorganisationer der er gode til at argumentere for deres sag, har lettere ved at få tilskud igennem så de kan blive skævvredet mod veletablerede virksomheder og gode lobbyister mens små og nystartede virksomheder overses, siger Lars Gårn Hansen.

Han tilføjer, at hvis man har en fast afgift på de 1.200 kroner, så vil alle i markedet se en gevinst ved at reducere CO2-udledning uanset, hvordan det sker.

– Det vil åbne op for både eksisterende og nye spillere i markedet og bringe alle måder at reducere CO2-udledning i spil lige fra nye opfindelser, ændrede input og til mindre forbrug af CO2-tunge varer, mener vismanden, siger Lars Gårn Hansen.

Klimarådet efterspørger ambitioner

Da Klimarådet udgav sin 2021-statusrapport i starten af året, var det med klare anbefalinger om, at politikerne skal igangsætte en konkret køreplan i forhold til, hvordan den planlagte CO2-reduktion på 70 procent skal nås.

I december 2020 begyndte Christiansborg-forhandlingerne om en grøn skattereform, hvor regeringen indgik en aftale med Venstre, Radikale, SF og Konservative om, at en dansk CO2-afgift skal indføres. Dengang blev det meldt ud, at en ekspertgruppe vil komme med en konkret anbefaling af, hvordan senest i efteråret 2022.

– Udover ambitionen om en mere ensartet afgift på sigt, indebærer aftalen også et mere konkret element i form af en stigning i energiafgiften på fossile brændsler til proces, der i dag er pålagt meget lave afgifter. Der er dog tale om en relativt beskeden afgiftsstigning, og vejen til en ensartet drivhusgasbeskatning på et tilstrækkeligt højt niveau er derfor fortsat lang, lød det fra Klimarådet i 2021-rapporten.

Læs også: Tilslutning til science based target vokser

Klimarådet kaldte den grønne skattereform for et skridt i den rigtige retning, men var ikke imponeret over tempoet:

– Man må ganske vist forvente, at kvoteprisen stiger frem mod 2025, men det ændrer næppe på, at det vil kræve en markant afgiftsstigning i blandt andet industrien og landbruget fra 2025 og frem mod 2030, hvis man skal nå op på både et tilstrækkeligt højt og ensartet niveau, lød det i rapporten.

Derudover peger Rådet på, at når andre lande omkring indfører CO2-afgifter, som det ses i Tyskland, der fra årsskiftet 2021 indførte afgift på brændsler til transport. Hvis tyske biler i stedet tanker over den danske grænse, vil det betyde, at Danmarks samlede udledninger vil stige, og dermed vil vores reduktionsbehov vokse.

Vi mødes i Glasgow

I EU-regi barsler EU-Kommissionen med et forslag til den såkaldte CBAM, der skal lægge afgifter på de varer, der importeres til EU, som har stor CO2-udledning.

I første omgang vil afgiften ramme cement, elektricitet, kunstgødning, jern- og stålprodukter samt aluminium, som udgør omkring fem procent af EU’s import.

Der ventes dog fortsat på en fælles kurs for EU-landenes klimaregler, hvilket formentlig bliver et bærende punkt på dagsordenen, ved klimatopmødet COP26 i Glasgow til november.