Dansk Industri opfordrer sine 17.000 medlemsvirksomheder til at skrive under på en hensigtserklæring, der skal sikre, at 40 procent af ledelsesposterne skal være besat af kvinder i 2030. Ifølge kønsforsker havde en 50 procents fordeling været mere ambitiøs – men desværre urealistisk, fordi Danmark allerede er bagud, hvis vi sammenligner med resten af Norden.
DI oplyser, at man håber på, at flere tusinde vil skrive under på erklæringen. Indtil videre har en lang række virksomheder allerede skrevet under, herunder SAS, Maersk Tankers, Rambøll og Tivoli.
– Kvoter er dybt kontroversielt i Danmark, fordi det bliver forbundet med tvang og noget formynderisk. Så, når man ikke vil have kvoter, er måltal det bedste man kan forestille sig, siger Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet.
– Selvfølgelig ville det være oplagt at sige 50 procent, men med de tal vi har i dag er det mere realistisk med 40 procent. For der har været været rigtig mange år, hvor der ikke er sket meget på den front, tilføjer Anette Borchorst.
Et håndslag mellem parter
DI beskriver selv deres ‘Gender Diversity Pledge’ som et slags håndslag mellem parterne på, at man vil bevæge sig mod de 40 procent, og har blandt andet som delmål at sætte fokus på at nedbryde ubevidste bias. Et vanskeligt mål, som DI håber på at kunne nå blandt andet ved at rådgive om efteruddannelse og kurser.
– Du kan have en stor virksomhed, hvor det giver sindssygt god mening, at de forskellige ledelseslag skal igennem et kursus om ubevidst bias, mens det for mindre virksomheder måske kan være det rigtige med et fælles foredrag om emnet, fortæller Mette Fjord, der er underdirektør og mangfoldighedschef i DI.
Hun tilføjer, at en stor del af arbejdet for DI nu bliver at rådgive sine medlemmer individuelt.
– Nogen er jo hoppet på toget for mange år siden og er allerede godt på vej, mens andre først er ved at købe billet. Derfor er det ikke one-size-fits-all, fortæller Mette Fjord Sørensen.
Ifølge en 2017-rapport fra OECD sad der henholdsvis 39,0 procent og 38,4 procent kvinder på de ledende poster i Sverige og Norge, mens antallet i Danmark lå på 27,3 procent. DI’s egne tal viser, at der kun er tale om 26,6 procent i det danske private erhvervsliv.
Hos DI selv er 42 procent af ledelsesposterne i dag besat af kvinder.
Læs også: Lars Sandahl: Der skal gå sport i bæredygtighed
Øremærket barsel til mænd
En varm kartoffel, når man taler ligestilling på arbejdsmarkedet, er øremærket barsel til mænd, og i de 16 principper, som DI har formuleret er der derfor også et punkt, der hedder: “Vi går ind for øremærket barsel til mænd”.
Ifølge kønsforsker Anette Borchorst ville det dog i den ideelle verden kræve lovgivning for at kunne se en markant forskel. Hun peger på Danmarks manglende øremærkede barsel til mænd, som en af de centrale grunde til, at vi er bagerst i Norden, når det kommer til antallet af kvindelige ledere.
– Det, man har lært fra Norge og Sverige, er, at skal man øremærke til mænd, så skal det ske i forbindelse med, at man udvider barslen, ellers opfattes det som om, at man tager barsel fra moren, siger Anette Borchorst og tilføjer, at det afgørende bliver, hvordan DI vil monitorere initiativerne og være med til at sikre at de bliver overholdt.
Ifølge et EU-direktiv skal Danmark og de øvrige medlemslande indføre to måneders øremærket barsel til mænd senest i 2022. Ifølge en analyse fra Kraka, er danske mænd i gennemsnit dog ikke langt fra allerede at tage to måneders barsel.
Læs også: Ørsted: Politikerne skal skabe et marked for grønne løsninger
