Database tracker klimaaftryk for 500 fødevarer

– Data for klimaaftrykket af vores forbrug er alt for usikkert og langt fra ensartet. Det er en kæmpe opgave at strømline data, men med de 500 produkter i denne database kommer vi et godt stykke af vejen indenfor fødevaresektoren.

Sådan lyder vurderingen fra Esben Lanthén, medstifter af rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability.

”Den store klimadatabase” blev lanceret mandag af den grønne tænketank Concito i samarbejde med 2.-0 LCA consultants og med støtte fra Salling Fondene.

Det er ifølge en pressemeddelelse den første offentligt tilgængelige database i verden med ensartede, detaljerede og transparente beregninger af det gennemsnitlige klimaaftryk fra så mange forskellige fødevarer.

– I Concito får vi ofte spørgsmål om, hvad klimaaftrykket fra forskellige fødevarer er, og ofte har vi meldt pas, fordi tallene ikke findes, fordi de er opgjort på forskellige måder, der ikke giver mening at sammenligne eller fordi de ikke har alle relevante klimapåvirkninger med. Men nu er der god hjælp at hente i Den store klimadatabase, hvor man kan finde det gennemsnitlige klimaaftryk for alt fra pulled pork til plantefars eller persillerod på det danske marked, siger Michael Minter, programleder for Concitos fødevareprogram i meddelelsen.

Målgruppen for databasen er – stort set alle, ifølge Concito. Den vil nemlig være oplagt at bruge som grundlag for “klimaberegnede opskrifter og måltider” for private husholdninger. Men også virksomheder, restaurationsbranchen og dagligvarekæderne kan drage nytte af den, mener man.

Og det har man tænkt sig at gøre i Netto og Føtex, som er ejet af Salling Group, ifølge dr.dk.

Ud over at guide kunderne til mere klimavenlige alternativer til fx kød, vil supermarkedskæderne og så guide til klimavenlige opskrifter på nettet med udgangspunkt i databasen.

Selve databasen mener Esben Lanthén fra Nordic Sustainability dog ikke, at forbrugerne vil klikke forbi. Men derfor kan den sagtens påvirke vores forbrug.

– Data på klimaaftrykket af vores forbrug er grundstenen i at ændre adfærd hos forbrugeren. Der er nok ikke mange forbrugere, der kommer forbi databasen, men virksomheder, myndigheder, og organisationer bliver nødt til at have adgang til de data der er troværdige, siger han og tilføjer:

– Det er altså vigtigt at forstå klimaaftrykket af vores forbrug helt ned på det enkelte produkt, fordi det er udgangspunktet for at kunne have en dialog med forbrugeren. Den dialog kan tage mange forme, men den bliver nødt til at være faktabaseret, og der bliver nødt til at være konsensus om data for at undgå forvirring og, bevidst eller ubevidst,  miskommunikation.

500 fødevareprodukter er dog kun en begyndelse, mener Esben Lanthén.

– Analysen en er et vigtigt sted at starte, for fødevaresektoren er et sted, hvor forbrugerens valg har stor klimapåvirkning og samtidig et sted, hvor forbrugerne er meget interesserede i at ændre adfærd. Derfor giver det god mening at klæde alle aktørne i fødevarebranchen bedst muligt på til at kunne hjælpe forbrugerne med at tage de rigtige valg for klimaet. Det ville have en enormt stor effekt, hvis alle brancher havde adgang til noget lignende.

Læs mere om databasen og baggrundsrapporten her.