Ekspert om PFA-rapport: Det er ikke tydeligt, hvorfor Verdensmålene er udvalgt

Pensionsselskaberne har i den senere tid været i modvind på grund af, at deres ansvarlige investeringer ikke ikke ifølge alle er ansvarlige nok.

Ikke desto mindre er afsnittet om ansvarlige investeringer det bedste i PFA’s seneste corporate responsibility-rapport med den fulde titel ‘Samfundsansvar i PFA – indsatser og resultater for 2018‘.

Og det “trækker dem frem i førerfeltet blandt pensionsselskaberne”, lyder vurderingen fra Birgitte Kofod Olsen, Ph.D. og partner i Carve Consulting, som blandt andet rådgiver om sustainability-rapportering.

Hun er hidtil tredje CSR-ekspert i Sustain Reports serie om sustainability-rapporter, som desuden har haft 2018-rapporterne fra Carlsberg og LEGO under luppen.

Den finansielle sektor har generelt en udfordring i forhold til at strække deres samfundsansvar ud over deres kerneydelser

Overordnet siger Birgitte Kofod Olsen om PFA’s CR-rapport:

– PFA’s tilgang bærer præg af en meget grundig CSR-organisering med koncernledelsen som ansvarlig med årlig rapportering til bestyrelsen. Den interne CSR-regulering i form af politikker og retningslinjer er både omfattende og grundig, og forankret i de basale internationale retningslinjer fra GC, UNGP, OECD og PRI. PFA arbejder desuden med en høj grad af transparens, som for eksempel viser sig ved, at alle politikker er tilgængelig på hjemmesiden.

Her beder vi hende forholde sig til 7 nedslagspunkter i PFA’s rapport.

1. CEO-forord

I sit forord skriver adm. direktør Allan Polack, at PFA har “et ønske om at være med til at skubbe samfundet i en mere bæredygtig retning”. Derudover bruger han i sit forord meget krudt på at omtale arbejdet med kundernes 3. alder og en tænketank om det emne, som PFA har etableret.

Er der nok “corporate responsibility” for samfundet som helhed og for bæredygtighed i Allan Polacks forord?

– Den finansielle sektor har generelt en udfordring i forhold til at strække deres samfundsansvar ud over deres kerneydelser. Der er jo samfundsansvar indbygget i DNA’et, når man stiller forsikringer, pensioner og kreditter til rådighed for personer og virksomheder. Men i et bæredygtighedsperspektiv er det ikke nok.

– Dér handler det om at bringe forretningskompetencerne i spil på en måde, der kan være med til at løfte samfundsmæssige udfordringer. PFA tager det skridt ved at sætte sundhed og trivsel på dagsordenen, både for deres kunder og medarbejdere, og både i tiden på arbejdsmarkedet og efter. Og konkret ved at drive tænketanken.

Sprogligt kunne netop den pointe godt gøres skarpere

– Sprogligt kunne netop den pointe godt gøres skarpere og kobles mere tydeligt til forretningsinteressen i at sikre kundernes tillid og loyalitet. Den kunne også med fordel kobles til samfundsinteressen i, at sundhed og trivsel har positiv samfundsmæssig effekt og afhjælper den sundhedsøkonomiske udfordring, der er forbundet med stadig større grupper af ældre borgere. Det er ikke bare en ’bæredygtig retning’, men et reelt og strategisk bidrag til samfundet, der er omsat til konkret handling og resultater.

Allan Polack oplister i sit forord desuden nogle af de konkrete initiativer i 2018, såsom at have fokus på skattepraksis, menneskerettigheder og klimascreening. Samtidig henviser han til 15 andre indsatsområder, som man kan læse om i rapporten.

2. Formidlingen

Et vigtigt parameter for corporate responsibility-rapporter er, at de skal være overskuelige og forståelige samt at koblingen mellem CSR-indsatsen og forretningsmodellen skal være tydelig.

En grafik på side 6 og 7 som indleder hele rapporten fremhæver diverse af PFA’s forretningsområder og indsatser, og man får med en pil markeret, om de udvalgte tal eller områder er faldet eller steget i løbet af 2018.

Men er der en rød tråd i de områder, der er fremhævet eller kommer det til at virke som en række løsrevne tal?

– Idéen med grafikken er nok at vise sammenhængen mellem CSR-indsatsen og forretningsmodellen. Det er et rapporteringskrav efter årsregnskabslovens paragraf 99a, som svarer til den bekendtgørelse, der gælder for den finansielle sektor, at forretningsmodellen skal beskrives, så det fremgår, hvordan samfundsansvaret er integreret. Den kobling er det lidt overladt til læseren selv at lave på baggrund af forordet og grafikken. Det kunne gøres væsentlig bedre, især i lyset af den strategiske vigtighed, som indsatsen jo faktisk har for både forretningen og samfundet.

Det er lidt indforstået

Hvordan fungerer PFA’s gennemgang af, hvad CR-strategien bygger på – der refereres blandt andet til 2017-rapporten og fire hovedprincipper (s. 8)?

– Formålet her at vise, hvad fundamentet er for CR-aktiviteterne i form af strategi og politikker samt de internationale retningslinjer og SDG’er, de hviler på. Måske forvirrer det lidt at de inddrager rapporteringen også, men omvendt er det jo i rapporterne, de viser og dokumenterer resultater fra sidste år. Det er lidt indforstået og kunne med fordel illustreres i en figur i stedet for. Det ville være lettere for læseren at forstå.

3. Verdensmålene

Hvad mener du om PFA’s gennemgang af fem udvalgte Verdensmål (s.9)?

– De har ikke udarbejdet en væsentligheds- eller risikovurdering, der viser deres positive og negative effekt på hvert enkelte Verdensmål, så det er ikke tydeligt, hvordan og hvorfor de 5 SDG’er (Social Development Goals, red.) er udvalgt. Der er heller ikke udvalgt delmål til de fem konkrete SDG’er. Det er derfor ikke helt klart, hvad formålet og det konkrete mål er for PFA i forhold til påvirkning af Verdensmålene.

Der er med andre ord ikke plads til fri leg, men til prioriterede indsatser

– Det er god praksis, og anbefales af UNGC (UN Global Compact, red.), at udarbejde væsentligheds- og risikovurdering på SDG’erne. Og præmissen er meget enkel: hvis vi ikke kender effekten af vores forretningsaktiviteter på det omgivende samfund, kan vi ikke tilpasse dem, minimere risikoen, ændre eller forny dem, så de bidrager til bæredygtige indsatser, siger Birgitte Kofod Olsen og tilføjer, at det samme gælder i forhold til de 169 delmål, der ligger under Verdensmålene.

– De er formuleret for at sætte en ramme for arbejdet med SDG’erne. Der er med andre ord ikke plads til fri leg, men til prioriterede indsatser, der af det internationale samfund anses som dem, der bedst hjælper os til at komme i mål med SDG’erne. Man kan derfor let se det som et udtryk for, at indsatsen ikke er målrettet og systematisk, når man udelader identifikation af delmål og ikke lader dem styre indsatsen, siger Birgitte Kofod Olsen, som understreger, at PFA langt fra er alene i forhold til ikke at leve op til det.

– PFA adskiller sig på de punkter ikke fra andre i pensionsbranchen og heller ikke fra andre brancher. Blandt de 15 pensionsselskaber, vi i Carve Consulting har undersøgt, er det kun Pension Danmark, der benytter delmålene til at guide deres indsats.

4. Businesscasen for sustainability

Bæredygtige investeringer har, sammen med ejendomsinvesteringer, givet et bedre afkast i 2018 end aktiemarkedet, hedder det i PFA’s CR-rapport. Under overskriften “ansvarlig værdiskabelse” har PFA en række initiativer for at investere i virksomheder med “bæredygtige forretningsmodeller”. De screenes og overvåges dels af et eksternt bureau, GES, og af PFA selv.

Samtidig har PFA i lighed med andre pensionsselskaber mødt kritik for, at deres investeringer ikke er bæredygtige nok, ifølge en gennemgang Information har lavet. I en ny rapport fra Deloitte peger Bahare Haghshenas, leder af Deloittes SDG Services, desuden på, at pensionsselskaberne burde have mere fokus på at fremme Verdensmålene med deres investeringer.

PFA har etableret en meget flot indsats for ansvarlige investeringer

Hvordan vurderer du PFA’s gennemgang af ansvarlige investeringer?

– Den er godt forklaret med mange detaljer og tydeliggørelse af arbejdsprocesserne, riskovurdering og due diligence. Det er den bedste del af rapporten. PFA har etableret en meget flot indsats for ansvarlige investeringer, i hvert fald når vi se på det organisatoriske og reguleringsmæssige set up. Rapporteringen på denne del er meget dækkende og transparent, især på risikoscreening og de tiltag, der kan og bliver iværksat, når der er negative konsekvenser for mennesker og miljø knyttet til investeringerne.

PFA har desuden lavet sin egen screening i fht. klima-screeninger.

Er det en god fremgangsmåde, eller bør man som selskab læne sig op ad etablerede praksisser?

– Det er jo lettere for eksterne interessenter at vurdere, hvordan PFA klarer sig i sammenligning med konkurrenter, hvis der benyttes etableret praksis og kriterier. Men det vigtigste er, at der screenes og at resultatet heraf kan fremlægges.

PFA henholder sig til Paris-aftalen og et 2-graders scenarie. Men IPCC-rapporten fra FN’s Klimaråd  siger jo klart, at det ikke er ambitiøst nok. Bør det forklares, hvorfor man ser bort fra den?

– Det synes jeg er i orden. Det er jo valg, PFA har truffet. Et sådan valg afspejler typisk ambitionsniveau med indsatsen og de muligheder, virksomheden har for at realisere målet.

PFA forklarer også i detaljen om udviklingen af et eget heat map baseret på data fra flere ESG-screeningsbureauer og deres egne politikker.

Hvordan fungerer det, at man får et lidt nærmere indblik i ‘maskinrummet’ vedr. overvejelser og handlinger?

– Det er helt klart med til at trække dem frem i førerfeltet blandt pensionsselskaberne i forhold til at rapportere på ansvarlige investeringer.

5. KPI’erne

I rapporten får man en status over fremskridtene med KPI’er fordelt på de fire hovedområder i CR-strategien (s. 8). Man får dog ikke konkrete tal, men en markering af om indsats er gennemført eller om den fortsætter.

Jeg savner konkrete KPI’er og rapportering på, om de er helt, delvist eller ikke opfyldt

Fungerer den opsætning, synes du?

– Oversigten giver et billede af aktivitetsniveauet og fremdriften. Men jeg savner konkrete KPI’er og rapportering på, om de er helt, delvist eller ikke opfyldt. Der er knyttet konkrete KPI’er til SDG’ernes delmål. Det kan man se i SDG Compass Business Inventory. Så også her slår det igennem, at indsatsen ikke er så systematisk tilrettelagt, som man ellers får indtryk af, når man læser om fundamentet for indsatsen. Mit indtryk er, at omsætningen af strategien og politikken til daglig praksis godt kunne formidles bedre, så det tydeligere fremgår, hvor meget der faktisk er opnået.

PFA  sammenligner ikke med tidligere år, eller sætter mål der går længere ud i fremtiden end 2019. Noget af forklaringen er, at talgrundlaget for visse områder har ændret sig.

Men burde PFA overveje at offentliggøre et længere tidsperspektiv for sine indsatser?

– Det er god praksis både at vise fremdrift og resultatopnåelse gennem talmateriale, der dækker et baselineår og de følgende år. Strategien går fra 2017-2020, så PFA kunne med fordel have valgt 2017 som baseline og så sætte mål for de enkelte år i strategiperioden eller for 2020, men også langsigtede mål for 2030. Det sidste er forventeligt, når man vælger at arbejde med SDG’erne.

6. Væsentlighedsanalyse og risikovurdering
PFA har et afsnit ‘om denne rapport’ med en væsentlighedsanalyse og nærmere forklaring af de mange principper, de forholder sig til samt en risikovurdering (s. 38).

Er det et afsnit flere virksomheder kunne lade sig inspirere af?

– Det er virkelig godt med overblikket over risiko og muligheder. Jeg savner dog at se hele risikobilledet, så jeg som læser forstår, hvorfor netop de strategiske indsatsområder er valgt. Er sundhed og trivsel for eksempel et risikoområde? Hvad med inkluderende pensionsprodukter, for eksempel tilgængelighed for mennesker med handicap eller anden etnisk baggrund til relevante produkter, er det en diskriminationsrisiko, at de eventuelt ikke er etableret?

Det er med andre ord ikke et CSR-risikobillede, der fortæller mig om PFA’s påvirkning

– Når jeg ser på figuren, viser den konkurrenceforhold og tilknytningsgrad til PFA, men ikke konsekvens og sandsynlighed for at miljø, mennesker og samfund påvirkes negativt. Det er med andre ord ikke et CSR-risikobillede, der fortæller mig om PFA’s påvirkning, men nok nærmere en risikomodel, der er hentet fra forretningen.

7. Mål for 2019
PFA har 14 indsatsområder for 2019 (s. 12). Nogle af dem har konkrete KPI’er i sig. Det gælder eksempelvis nummer 2 vedrørende, at PFA’s CO2-aftryk fra aktieporteføljen fortsat skal være mindre end verdensindeksets udledning. I andre punkter er der mere tale om hensigtserklæringer. Det gælder for eksempel punkt nr. 11 om transparens om, hvad PFA’s investeringer bidrager til af positive aftryk i samfundet.

Jeg foretrækker, at mål og resultater så vidt muligt kvantificeres

Jeg er med på, at et “et positivt aftryk i samfundet” er svært at måle på. Men bør man alligevel prøve?

– Jeg foretrækker, at mål og resultater så vidt muligt kvantificeres. Når man i punkt 4 omtaler, at flere leverandører og investeringspartnere skal have opfyldt code of conduct i 2019, kunne man med fordel have sat et tal på, for eksempel at det skal gælde 60 procent af alle leverandører. En anden mere konkret KPI kunne være, at CO2-aftrykket skal være X procent mindre end verdensindeksets udledning. Det gør det lettere for mig som kunde eller investor at vurdere, om PFA’s indsats faktisk har effekt. Og der er fin vejledning at hente til den type mål i GRI (Global Reporting Initiative), som også benyttes i SDG Compass.

Er det ok blot at skrive som KPI, at FN’s Verdensmål skal integreres i investeringsaktiviteterne (nr. 5), eller er det for løst formuleret?

– En god strategi, som PFA har, skal også eksekveres effektivt, hvis den skal påvirke forretningens bundlinje og samfundet. Som jeg tidligere har nævnt mener jeg, at en seriøs CSR-indsats er bygget op på SDG’erne, en konkret væsentligheds- og riskovurdering, identifikation af relevante delmål og tilhørende KPI’er. På det punkt er der udviklingspotentiale for PFA.

PFA er ikke vendt tilbage med kommentarer til ekspertens udtalelser.